Sammen for et anstændigt arbejdsliv i SAS

Velkommen til markering d 4. november.
Vi mødes ved Storkespringvandet kl. 10.45
Christiansborg kl. 11.00
Varighed: 1 t. 30 min.
Offentligt Alle på eller uden for Facebook
Velkommen til markering d 4. november!
Under corona-pandemien har den danske stat og politikerne holdt en økonomisk hånd under SAS. Det er vi ansatte dybt taknemmelige for.
Desværre presser vores allesammens flyselskab sine ansatte i en grad, der er uværdig for et statsejet selskab.
Vi faglige har siden SAS’ oprettelse og igennem hver eneste krise siddet loyalt og konstruktivt omkring forhandlingsbordet. Vi har fokuseret på løsninger, selvom det har kostet dyrt på både løn, vilkår og trivsel. Sådan har vi også gjort under pandemien, som samtidig har kostet os gode kollegaer og presset arbejdsmiljøet til det yderste.
Denne loyalitet og konstruktive tilgang besvarer SAS nu med at:
– opsige og bryde aftaler!
– outsource arbejdspladser!
– true sig til ro og orden!
– udhule arbejdsvilkårene!
SAS’ ledelse skubber ’nødvendighedens politik’ foran sig. Men nødvendighedens politik legitimerer ikke, at SAS opfører sig uanstændigt og illoyalt over for de mennesker, som ER SAS! Vi har båret dette firma igennem krise på krise, imens ledere har forladt selskabet i takt med deres projekter har slået fejl.
SAS er i krise, det forstår vi. Vi mærker det på vores egne kroppe hver eneste dag. Men kriser skal håndteres i samarbejde, og vi oplever, at SAS’ appetit for samarbejde kan ligge på et meget lille sted.
Det er nødvendigt at gøre noget men det skal gøres ordentligt! Det forventes også af os ansatte, når flyene skal afsted! Når ikke SAS vil tage initiativet, må vi gøre det. Derfor vil vi markere over for SAS og politikerne – SAS’ ejere – at vi ønsker samarbejdet.
Så tag din familie, venner og kollegaer under armen og kom og støt op om vores opråb foran Christiansborg. Finansministeren, regeringen og Folketinget skal vide, hvad der sker i Skandinaviens stolte flyselskab!
Praktisk:
Vi mødes ved Storkespringvandet kl. 10.45. Her vil der være t-shirts, veste, bannere m.m., som I kan bære for at signalere jeres støtte. Herefter går vi sammen over til Christiansborg.
Der vil være dejlig varm kaffe ☕️ og regnslag, hvis det danske efterårsvejr lever op til sit ry 🌦
Vel mødt!
HK luftfart – SAS
3F Cargo
537 Serviceklubben – Flymekanikerne i SAS
Flymedarbejdernes Klub
Ekspeditionsmedarbejderne – SAS Ground Handling
DPF – Dansk Pilotforening
CAU – Cabin Attendants Union

Kan være et billede af tekst, der siger "Time Airline Το 13:20 14:15 14:20 14:25 SAS SAS SAS SAS SAS Information Cancelled Cancelled Samarbejde Socialt ansvar Jobsikkerhed Outsourcing Londumping 15:30 New time never Boarding Boarding CAU CABIN ATTENDANTS UNION HK Luftfart SAS 537 SERVICEKLUBBEN Flymekanikerne SAS 3F Cargo mRagngeRk DPF"

 

Skriv et svar